Tryksår – Sundhedssystemet

Sundhedssystemet og tryksår
Mere end 10.000 personer i Danmark må formodes at have tryksår. Den største gruppe varetages i regi af hjemmeplejen. Som følgetilstand til anden lidelse behandles en del tryksår på hospital. Her især på intensivafdelinger, neurologiske afdelinger og almenmedicinske afdelinger.

Indlæggelse på sygehus for diagnosen tryksår er fortrinsvis til sårrevision, en procedure der dog også i kvalificerede hænder kan foretages i primærsektoren. Kun en lille gruppe, formentlig mindre end 100, bliver hvert år indlagt til regulær tryksårskirurgi, med lapplastik på de plastikkirurgiske afdelinger.

Trykaflastende hjælpemidler administreres via hjælpemiddeldepoterne eller ligestillede funktioner. De logistiske krav hertil er bl.a. hurtig fremskaffelse af det rette trykaflastende produkt, når risiko eller tryksår konstateres. Ressourcepersonerne er hjemmepleje, ergo- og fysioterapeuter.

De fleste hjælpemiddelcentraler i landet administerer trykaflastende hjælpmidler – ligesom der på hjælpemiddelcentralerne udføres siddestillingsanalyser for udvalgte tryksårstruede borgere.

Dels er diagnosen decubitus ikke indberetningspligtig, dels er tryksårslidelsen sekundær til den primære lidelse. Derfor må medicinalregistrering vedrørende diagnosen tryksår antages at være meget usikker. Og tallene viser formentlig kun en brøkdel af det reelle antal.

Fremtidige kvalitetsstyringssystemer vil forhåbentlig rette op på dels registrering, men ikke mindst gavne tryksårsforebyggelse og mindste antal af nye tryksår. Alene gentagne prævalensopgørelser og deraf følgende fokusering på tryksårsproblemet, synes at have en effekt på antallet af svære og dybe tryksår i hospitalssektoren. Imod denne tendens trækker den stigende levealder i befolkningen – og tendensen til at patienterne er mere syge før de kommer på sygehus.