Tryksår - Behandling

En systematisk, helhedsorienteret og tværfaglig indsats.

Behandling af tryksår kræver, at vi ser hele personen – ikke kun såret.

Et tryksår opstår som følge af mekanisk belastning af væv, typisk ved tryk alene eller i kombination med forskydning. Behandlingen skal derfor både rette sig mod selve såret og mod de forhold, der har medvirket til, at såret er opstået og vedligeholdes [ref. 1–3].

Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for heling og samtidig forebygge yderligere vævsskade. Det kræver:

al behandling skal foregå i samarbejde med personen med trykskade, hvor der tages afsæt i fælles beslutningstagen.
vurdering og optimering af personens almentilstand og helingsbetingelser.
konsekvent aflastning af den belastning, der har medvirket til tryksåret
målrettet sårbehandling, herunder vurdering og håndtering af inflammation og infektion
systematisk dokumentation, evaluering og justering af behandlingen [ref. 1–3].

Aflastning er en forudsætning for heling. Sårbehandlingen skal samtidig tilpasses sårets aktuelle tilstand og udvikling.

A – Afklar og klassificér

Start med en helhedsvurdering af personen og tryksåret [ref. 1–3], herunder kategorisering af tryksåret efter gældende international klassifikation, som skal fremgå af dokumentationen og anvendes konsekvent ved overlevering og evaluering [ref. 1,2]. Se mere under Kategorisering.

Tryksåret bør vurderes regelmæssigt, så udviklingen kan følges over tid [ref. 1–3].

Dokumentation med fotos
Fotodokumentation kan være et vigtigt supplement til den kliniske beskrivelse.

Ved foto bør:

identifikation og samtykke følge lokale retningslinjer
samme position og afstand anvendes så vidt muligt
sårets størrelse kunne vurderes
en måleskala/lineal anvendes
eventuel dybde eller underminering dokumenteres efter lokale retningslinjer.

Fotografier bør dokumenteres direkte i det relevante journalsystem, når dette er muligt og i overensstemmelse med gældende regler og lokale procedurer.

B – Bedøm kompleksiteten

Vurder, om tryksåret kan håndteres inden for den eksisterende indsats, eller om der er behov for specialiseret vurdering.

Der bør være lav tærskel for at etablere et tværfagligt team ved fx:

tryksår i kategori 3 eller 4
omfattende eller dybe sår
eksponeret knogle, sene eller muskel
mistanke om osteomyelitis
kliniske tegn på alvorlig infektion
betydelig underminering eller hulrum
komplekse tryksår hos personer med rygmarvsskade eller anden alvorlig neurologisk sygdom
manglende fremgang trods relevant behandling
gentagne tryksår trods relevant aflastning
behov for avanceret sårbehandling eller kirurgisk vurdering [ref. 1–3,24,29–32]

Teamet kan efter situationen omfatte fx sygeplejerske med sårfaglig kompetence, læge, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist, bandagist eller anden relevant fagperson [ref. 1–3].

Det skal altid være tydeligt, hvem der har behandlingsansvaret, og hvem der koordinerer den samlede indsats.

C – Check årsager og barrierer for heling

Et tryksår heler ikke, hvis den udløsende belastning fortsætter [ref. 1–3].

Spørg derfor:

Hvorfor er tryksåret opstået?
Hvad vedligeholder såret?
Hvor opstår belastningen?
Kan personen selv ændre stilling?
Er hjælpemidlerne korrekte og korrekt anvendt?
Er der problemer med siddestilling?
Er der friktion eller forskydning?
Er der fugt, inkontinens eller anden hudpåvirkning?
Er ernæringen sufficient?
Er der sygdomme, som påvirker helingen?
Er der smerter, som begrænser mobilitet eller behandling?
Er der forhold i personens hverdag, som gør behandlingsplanen vanskelig at følge?

Særligt ved manglende fremgang skal årsagen til den manglende heling revurderes frem for alene at skifte bandage [ref. 1–3].

D – Design og dokumentér behandlingen

Når personen og såret er vurderet, udarbejdes en individuel behandlingsplan [ref. 1–3].

Planen bør som minimum omfatte:

mål for behandlingen
aflastningsstrategi
sårbehandling
smertebehandling
eventuel behandling af infektion
ernæringsindsats
relevante hjælpemidler
ansvarlige fagpersoner
tidspunkt for evaluering
kriterier for ændring eller eskalering af behandlingen [ref. 1–5].

Systematisk sårvurdering – TIME

TIME er en metode til systematisk vurdering af sår. Der findes andre systematiske metoder (fx Sårvurderingstrekanten eller lign), men i dette materiale beskrives TIME:

T – Tissue: Væv
I – Infektion/Inflammation: Infektion/Inflammation
M – Moisture: Fugt/eksudat
E – Edge: Rsårkanter og hudomgivelser [ref. 21].

TIME skal anvendes sammen med en helhedsvurdering af personen og ikke som en selvstændig behandlingsalgoritme. TIME kan understøtte en ensartet vurdering og gøre det lettere at koble kliniske fund til behandlingsvalg [ref. 21].

Læs evt. mere i ref. 21.

T – Tissue: Væv

Vurder sårbundens:

farve
vævstype
truktur
mængde af vitalt og avitalt væv
granulationsvæv
fibrin
nekrose
eventuel eksponering af sene, muskel eller knogle
eventuelle hulrum eller undermineringer [ref. 21,24,25].

Dokumentér sårets størrelse og dybde, når det er relevant og muligt.

Ved underminering beskrives placering og udstrækning. En urskive kan anvendes som fælles reference.

Debridering
Avitalt væv kan forsinke heling og vanskeliggøre vurderingen af sårbunden [ref. 1,21,24,25].

Behovet for debridering vurderes ud fra blandt andet:

sårets kategori og lokalisation
mængden og typen af avitalt væv
personens tilstand
smerter
risiko for blødning
kliniske kompetencer
behov for specialiseret behandling.

Metoden til debridering skal vælges ud fra en klinisk vurdering. Mulige metoder omfatter blandt andet autolytisk, mekanisk og skarp debridering [ref. 1,21,24,25].

Larvebehandling kan være relevant i udvalgte tilfælde og bør ske efter specialiseret vurdering og gældende lokale/regionale procedurer.

Ved dybe sår, eksponeret knogle eller mistanke om dybere infektion bør der indhentes relevant specialiseret vurdering [ref. 1,24].

I – Infektion/Inflammation

Alle kroniske sår er koloniserede med mikroorganismer. Kolonisation er ikke det samme som klinisk infektion [ref. 22,23,27,28]. Vurder derfor såret og personen samlet.

Vær opmærksom på:

tiltagende eller nyopståede smerter
varme
rødme eller misfarvning
ødem
øget eller ændret eksudat
purulent sekret
dårlig lugt
sårforværring eller manglende fremgang
rødme, der breder sig fra såret
påvirket almentilstand
feber
konfusion eller anden nyopstået påvirkning, særligt hos ældre [ref. 1,22,27].

Manglende heling kan have mange årsager og er ikke i sig selv ensbetydende med infektion.

Biofilm
Biofilm kan være en del af den mikrobielle belastning i kroniske sår. Ved mistanke bør fokus være på en samlet sårbundsstrategi med relevant rensning, debridering og håndtering af eksudat samt vurdering af øvrige helingsbarrierer [ref. 22,23].

Antibiotika
Systemisk antibiotika skal ikke anvendes alene med henblik på at få et tryksår til at hele eller alene på baggrund af en positiv sårpodning [ref. 27,28].

Ved mistanke om infektion bør der vælges antibicrobiel bandage eller microbiel bindende bandager. Ligesom de kan anvendes tidligt i behandlingsforløbet for at undgå infektionen [ref. 36].

Ved klinisk infektion skal antibiotikabehandling følge lokale antibiotikavejledninger og tage hensyn til infektionens sværhedsgrad, sandsynlige mikroorganismer og lokale resistensforhold [ref. 27,28]..

Ved alvorlig infektion eller systemisk påvirkning skal personen vurderes akut efter lokale retningslinjer.

M – Moisture: Fugt og eksudat

Vurder:

mængde
farve
konsistens
lugt
ændringer over tid [ref. 21,24,25].

Vurder samtidig den bandage, der fjernes:

hvilken type og størrelse bandage er anvendt?
hvor længe har den siddet?
er den gennemvædet?
har der været lækage?
hvordan har personen oplevet bandagen?
er huden omkring såret påvirket?

Eksudat kan fx beskrives som:

tørt
sparsomt/let
moderat
kraftigt/stort

Beskriv også eksudatets karakter, fx serøst, serosanguinøst eller purulent [ref. 24,25]..

Bandagevalget skal tilpasses eksudat mængden og den ønskede skiftefrekvens [ref. 24,25].

E – Edge: Sårkanter og hudomgivelser

Vurder sårkanten og huden omkring såret [ref. 21,24,25].

Vær opmærksom på:

maceration
tør eller skællende hud
ødem
eksem
irritation
kontaktreaktion
inflammation
underminerede sårkanter
tegn på yderligere vævsskade.

Hudomgivelserne skal beskyttes mod eksudat, fugt og traume fra bandageskift. Målet er at sikre intakte sårkanter [ref. 24,25]..

Smerter

Spørg altid til smerter, før du undersøger eller behandler såret.

Tryksår kan være smertefulde, og smerter kan påvirke både mobilitet, søvn, ernæring og personens mulighed for at deltage i behandlingen [1].

Vurder:

smerte i hvile
smerte ved berøring
smerte under rensning og debridering
hvad der udløser smerterne
effekt af den iværksatte smertelindring

Smerter skal behandles som en integreret del af sårbehandlingen.

Læs evt. mere i Sårsmertealgoritme – Dansk Selskab for Sårheling [ref. 21]. gerne link til denne eller Patientvejledning om sårsmerter [ref. 21].

Sårbehandling

Fjern den anvendte bandage. Ved bandageskift vurderes både såret og den anvendte bandage [ref. 24,25].

Dokumentér ved behov:

bandagetype
produktnavn, hvis relevant
hvor længe bandagen har siddet
mængde og karakter af eksudat på bandagen
eventuel lækage
hudens tilstand
personens oplevelse af bandagen.

Soignering og klargøring af sårbunden
Sårbunden skal soigneres, så sårbundens tilstand kan vurderes, og så forurening, løst avitalt væv og overskydende eksudat fjernes [ref. 21,23]..

Metode til soignering tilpasses:

sårets tilstand
mængden af sekret og debris
smerter
personens situation
om der er hulrum eller dybe strukturer
lokale instrukser [ref. 23].

Drikke egnet vand eller isotonisk saltvand kan anvendes efter lokale retningslinjer [ref. 23.

Mekanisk kraft ved rensning skal tilpasses vævets tilstand. Formålet er at fjerne forurening og avitalt væv uden unødigt traume mod vitalt væv [ref. 23]. Sæbe bør ikke anvendes direkte i sårbunden.

Bandagevalg

Der findes ikke én bandage, der er rigtig til alle tryksår. Bandagen vælges ud fra den kliniske vurdering og skal understøtte den aktuelle behandlingsstrategi [ref. 1,24,25].

Nekrose og fibrin
Vælg en strategi, der understøtter fjernelse af avitalt væv, når dette er indiceret [ref. 1,24,25].

Det anbefales at understøtte en autolytisk revision, den naturlige proces i kroppen. Dette gøres ved at vælge en tætsluttende bandage der sikrer et fugtigt sårmiljø. Eksempelvis en skumbandage med border, afhængig af sårets størrelse/dybde kan der vælges en ”filler” under. Der kan med fordel vælges en bandage med et aktivt stof: Honning, sølv, hydrofob bandage, bandage med PHMD, proteaseregulerende eller lign.

Granulationsvæv
Beskyt det nye væv og undgå unødigt traume ved bandageskift [ref. 1,24,25]. Når der er granulationsvæv bør der anvendes en bandage der understøtter dannelsen, og som kan fjernes atraumatisk. Såsom skumbandager med silikone lag/klæb mod såret.

Eksudat
Vælg en bandage med en absorptionskapacitet, der passer til mængden og typen af eksudat [ref. 24,25]

Nogle at de nyere bandager har en øget kapacitet, da de ikke kun opsamler væske, men også sikrer at væsken retenderer til omgivelserne. Der er altså tale om en samlet væskehåndterings-mængde. Hvis der anvendes mere end en bandage til såret, så skal de valgte produkter understøtte hinanden.

Når der er stor sekretions mængde, skal det sikres at bandagevalget kan håndtere en stor mængde sekretion. Her kan vælges bandager med indhold af alginat, gelfiber eller superabsorbant.

Ved lugt kan der vælges bandage med aktivt stof (fx kul eller sølv).

Dybe sår og hulrum
Vurder behov for egnet sårfyldningsmateriale eller avanceret behandling. Undgå at pakke hulrum for stramt [ref. 24,26] og undgå at der er hulrum under bandagen.

Eksponeret sene eller knogle
Beskyt strukturerne mod udtørring og mekanisk traume. Der bør samtidig foretages en vurdering af årsagen til eksponeringen og behovet for specialiseret behandling [ref. 1,24]

Hudomgivelser
Beskyt sårkanterne mod maceration og eksudat. Vælg om muligt en bandage, der kan fjernes atraumatisk [ref. 24,25] og vælges typisk en bandage der går et stykke ud på rask hud (dette gælder dog ikke alginat).

Personens behov
Tag hensyn til:

smerter
mobilitet
mulighed for egenomsorg
skiftefrekvens
tilgængelighed
personens præferencer [ref. 4,24,25].

Bandagen skal være en del af en samlet behandlingsstrategi – ikke behandlingen i sig selv.

Produktstrategi

Hold sortimentet så enkelt som muligt. Et overskueligt sortiment kan:

gøre det lettere at vælge korrekt
reducere variation i praksis
gøre oplæring af personale lettere
sikre bedre kendskab til de enkelte produkters anvendelse
mindske risikoen for uhensigtsmæssig kombination af produkter.

Produktvalg bør tage udgangspunkt i den kliniske vurdering og lokale aftaler [ref. 24,25].

Avanceret sårbehandling

Ved komplekse tryksår kan der være behov for specialiserede behandlingsformer.

Undertryksbehandling (Negative Pressure Wound Therapy NPWT)

NPWT kan være relevant i udvalgte sår, blandt andet ved betydelig eksudat produktion eller bestemte dybe sår [ref. 29,30].

Indikationen skal vurderes individuelt og altid ses i sammenhæng med effektiv aflastning, klargøring af sårbunden og øvrig behandling.

Evidensen for NPWT specifikt til tryksår skal vurderes kritisk, og behandlingen bør ikke anvendes rutinemæssigt til alle dybe tryksår [ref. 29,30].

NPWT bør etableres efter lokal instruks og med relevant kompetence.

Kirurgisk behandling
Ved udvalgte komplekse tryksår kan kirurgisk behandling være relevant [ref. 31,32]. Overvej specialistvurdering ved fx:

vedvarende dybe tryksår
omfattende nekrose
eksponeret knogle
mistanke om osteomyelitis
alvorlig eller vedvarende infektion
manglende heling trods relevant konservativ behandling [ref. 1,31,32].

Kirurgisk rekonstruktion forudsætter samtidig, at de udløsende belastninger kan kontrolleres, og at personen er tilstrækkeligt optimeret til behandlingen [ref. 31,32].

Den holistiske optimering

Fælles beslutningstagen

Behandlingsplanen skal udarbejdes sammen med personen, når det er muligt [ref. 4,5]. Aftal:

hvad der er vigtigt for personen
hvad der er målet med behandlingen
hvilke indsatser personen ønsker og kan deltage i
hvem der gør hvad
hvornår behandlingen evalueres
hvad der skal udløse ændring i behandlingsplanen [ref. 4,5].
dokumentér aftalerne.

Ernæring
Ernæring er en vigtig del af betingelser for sårheling [ref. 1,6-8].

Vurder:

appetit
vægtudvikling
utilsigtet vægttab
spise- og drikkeproblemer
sygdomme, der påvirker ernæringen
behov for hjælp ved måltider.

Overvej kostregistrering ved mistanke om utilstrækkeligt indtag. Ved ernæringsmæssige problemer bør relevante fagpersoner involveres [ref. 6-8].

Tilstræb sufficient energi- og proteinindtag og korrigér dokumenterede ernæringsmæssige mangler [ref. 6-8].

Funktion ved måltider
Vurder, om personen har behov for hjælp til at spise og drikke[ref. 9,10].

Ergoterapeut/fysioterapeut kan blandt andet bidrage med vurdering af:

siddestilling
spise- og drikkefunktion
specialbestik
kopper
andre hjælpemidler [ref. 9,10].

En god siddestilling kan både understøtte ernæringsindtaget og reducere uhensigtsmæssig belastning [ref. 10].

Tandstatus og mundpleje

Vurder:

tyggeevne
smerter fra tænder eller mund
mundtørhed
tandstatus
behov for hjælp til mundpleje [ref. 11,12].

Ved problemer, der påvirker evnen til at spise, bør personen tilbydes relevant tandlæge- eller tandplejefaglig vurdering [ref. 11,12].

Sygdomskontrol og medicin

Vurder forhold, der kan påvirke helingen, fx:

diabetes og blodsukkerregulering
kredsløbsforhold
infektion
ødem
neurologisk sygdom
immunosuppression
·ndre relevante komorbiditeter [ref. 1,13].

Ved polyfarmaci eller mistanke om medicinrelaterede problemer kan medicingennemgang overvejes [ref. 1,13].

Rygning og vaping
Rygning er forbundet med dårligere sårheling, og rygestop bør tilbydes som en del af den samlede optimering [ref. 14,15]. For vaping er evidensen mindre omfattende end for traditionel rygning. Eksisterende undersøgelser giver dog grund til forsigtighed, og vaping bør ikke betragtes som neutralt for sårhelingen [ref. 15].. Tilbyd støtte til ryge- og nikotinstop efter personens ønsker og lokale tilbud.

Trykfordeling / Aflastning – en afgørende del af behandlingen
Et tryksår kan ikke forventes at hele, hvis den mekaniske belastning fortsætter. Aflastningsplanen skal være:

individuel
realistisk
konkret
dokumenteret
forståelig for alle, der deltager i behandlingen [ref. 1–3,16–20].

Underlag og hjælpemidler
Vurder, om madras, pude, stol, kørestol og øvrige hjælpemidler passer til personen og er korrekt placeret [ref. 16-18]. . Valget skal blandt andet tage hensyn til:

kropsbygning og vægt
mobilitet
funktion
risiko for trykskade
hvor tryksåret er placeret
personens mulighed for selv at ændre stilling [ref. 16,18].

Trykfordelende underlag er en central del af forebyggelse og behandling, men det rigtige produkt skal vælges ud fra personens behov og anvendes korrekt [ref. 16,17]. .

Der bør laves regelmæssig undervisning af brugeren for at sikre at personalet har kendskab til de hjælpemidler der er til rådighed.

Siddestilling
Hvis tryksåret er relateret til siddestilling, bør der foretages en siddestillingsanalyse [ref. 10,18].

Vurder blandt andet:

bækkenstilling
hofte- og knævinkel
fodstøtte
rygstøtte
pude
tryk på sædeknuder og sacrum
personens mulighed for selv at ændre position [ref. 10,18].

Stillingsskift og mobilitet
Planlæg, hvordan og hvornår personen skal aflastes [ref. 17,19,20]. Vurder:

hvor længe personen kan være i samme position
om personen selv kan ændre stilling
behov for hjælpemidler
behov for hjælp fra personale eller pårørende
muligheder for mobilisering.

Hyppighed og type af stillingsskift skal individualiseres. Der findes ikke ét fast tidsinterval, som passer til alle personer [ref. 17,19,20].

Dokumentér den aftalte strategi, og sørg for at alle relevante medarbejdere kender den.

Friktion og forskydning
Anvend relevante hjælpemidler ved forflytning og repositionering for at reducere friktion og forskydning [ref. 17,18,20]..

Vurder samtidig, om personens seng, stol eller kørestol medvirker til uhensigtsmæssig belastning.

Tværfaglig og tværsektoriel indsats
Komplekse tryksår kræver ofte samarbejde mellem flere faggrupper og sektorer [ref. 5].

Det skal være tydeligt:

hvem der er behandlingsansvarlig
hvem der koordinerer behandlingen
hvem der udfører den daglige sårbehandling
hvem der følger udviklingen
hvornår der skal konfereres med specialist
hvornår næste evaluering skal finde sted [ref. 2,3,5].

Overlevering
Ved sektorovergange skal den relevante information følge personen. Overleveringen bør som minimum indeholde:

tryksårets placering og kategori
seneste målinger
foto, hvis det er relevant og kan deles sikkert
sårbundens tilstand
eksudat
tegn på infektion/inflammation
smerter og smertebehandling
aflastningsplan
·relevante hjælpemidler
ernæringsindsats
anvendt sårbehandling og bandage
plan for næste evaluering
behandlingsansvarlig og kontaktoplysninger [ref. 2,3,5].

En god sektorovergang er afgørende for kontinuitet i behandlingen.

Telemedicin

Telemedicin kan anvendes til sårvurdering og faglig sparring, hvis en relevant telemedicinsk løsning er etableret og tilgængelig i området [ref. 33-35]. Telemedicin fungerer bedst, når der er:

fælles klassifikation og sprog
standardiseret fotodokumentation
fælles beskrivelse af såret
fælles behandlingsplan
aftale om behandlingsansvar
fast tidspunkt for opfølgning [ref. 33-35].

Telemedicin erstatter ikke nødvendigvis en fysisk klinisk vurdering. Ved mistanke om alvorlig infektion, dyb vævsskade eller anden akut tilstand skal personen vurderes efter gældende kliniske retningslinjer.

Evaluering af behandlingen
Evaluering skal være en integreret del af behandlingsplanen [ref. 1-5].

Ved evaluering vurderes blandt andet:

ændring i længde × bredde × dybde
sårbund
eksudat
sårkanter og hudomgivelser
smerter
tegn på infektion/inflammation
aflastning og efterlevelse
ernæring
funktion og mobilitet
personens oplevelse af behandlingen.

Manglende fremgang skal føre til en ny vurdering af årsag og behandlingsplan – ikke automatisk til et nyt bandagevalg.

Hvornår skal behandlingen eskaleres?

Overvej specialiseret vurdering ved:

forværring af tryksåret
manglende fremgang trods relevant behandling
vedvarende eller tiltagende stærke smerter
eksponeret knogle, sene eller muskel
omfattende underminering eller hulrum
mistanke om osteomyelitis
tegn på alvorlig infektion
systemisk påvirkning
recidiverende tryksår trods relevant aflastning
behov for avanceret sårbehandling eller kirurgisk vurdering [ref. 1–3,24,29–32].[ref. 1–3,24,29–32]

Ved akut påvirket almentilstand, sepsis eller hurtigt progredierende infektion skal der handles akut efter lokale retningslinjer.

En enkel arbejdsgang

Ved første vurdering

HUSKE

H – Hud:
Vurder hud, sår og hudomgivelser.

U – Underlag:
Kontrollér madras, pude, stol og øvrige hjælpemidler.

S – Stillingsskifte:
Lav en konkret aflastningsplan.

K – Kost:
Vurder ernæring og behov for støtte.

E – Engagér personen:
Afklar mål, ønsker og muligheder.

A-B-C-D

A – Afklar og klassificér
Placering, kategori, størrelse, dybde, sårbund, smerter.

B – Bedøm kompleksiteten
Er der behov for tværfaglig eller specialiseret vurdering?

C – Check årsager og barrierer
Hvorfor er såret opstået, og hvad hindrer heling?

D – Design behandlingen
Sårbehandling, aflastning, smertebehandling, ernæring, ansvar og evaluering.

Ved hver sårbehandling

1. Spørg til smerter.

2. Fjern bandagen skånsomt.

3. Vurder den brugte bandage.

4. Rens såret efter relevant metode.

5. Vurder sårbunden.

6. Debridér, når det er indiceret og inden for kompetenceområdet.

7. Vurder inflammation/infektion.

8. Vurder eksudat og hudomgivelser.

9. Vælg bandage ud fra den aktuelle vurdering.

10. Kontrollér, at aflastningen fortsat er tilstrækkelig.

11. Dokumentér.

12. Aftal næste evaluering.

Referencer

1. European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP), National Pressure Injury Advisory Panel (NPIAP), Pan Pacific Pressure Injury Alliance (PPPIA). Prevention and Treatment of Pressure Ulcers/Injuries: Clinical Practice Guideline. 4th ed. International Guideline; 2025–2026. Den 4. udgave er etableret som en levende guideline med løbende opdateringer. For områder, hvor 4. udgave endnu ikke har et publiceret kapitel, anvendes 3. udgave [1].

2. Sundhedsstyrelsen. Skovgaard B, Håkonsen SJ, Jepsen JF, Madsen AS, Bech TA. National klinisk retningslinje for forebyggelse af tryksår hos voksne over 18 år. København: Sundhedsstyrelsen; 2020. 65 s. Tilgængelig her

3. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Pressure ulcers: prevention and management (CG179). London: NICE; 2014.

4. Elwyn G, Frosch D, Thomson R, Joseph-Williams N, Lloyd A, Kinnersley P, Cording E, et al. Shared decision making: a model for clinical practice. J Gen Intern Med. 2012;27(10):1361–1367.

5. NHS England. Multidisciplinary team working in wound care: best practice guidance. London: NHS; 2016.

6. Arends J, Bachmann P, Baracos V, Barthelemy N, Bertz H, Bozzetti F, Fearon K, Hütterer E, Isenring E, Kaasa S, Krznaric Z, Laird B, Larsson M, Laviano A, Mühlebach S, Muscaritoli M, Oldervoll L, Ravasco P, Solheim T, Strasser F, de van der Schueren M, Preiser JC, Bischoff SC. ESPEN guidelines on nutrition in cancer patients. Clin Nutr. 2017;36(1):11–48.

7. Langer G, Fink A. Nutritional interventions for preventing and treating pressure ulcers. Cochrane Database Syst Rev. 2014;(6):CD003216.

8. Stratton RJ, Ek AC, Engfer M, Moore Z, Rigby P, Wolfe R, Elia M. Enteral nutritional support in prevention and treatment of pressure ulcers: a systematic review and meta-analysis. Ageing Res Rev. 2005;4(3):422–450.

9. College of Occupational Therapists. Guidance on eating and drinking with acknowledged risks. London: College of Occupational Therapists; 2019.

10. Westeinde L, Bader DL, Oomens CWJ, Schoonhoven L, Gefen A, Tayyib N. Seating and pressure management for persons at risk of pressure ulcers: a narrative review. J Tissue Viability. 2021;30(3):291–299.

11. Petersen PE. The World Oral Health Report 2003: continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Geneva: World Health Organization; 2003.

12. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Oral health for adults in care homes (NG48). London: NICE; 2016.

13. Lavery LA, Davis KE, Berriman SJ, et al. WHS guidelines update: the role of glycemic control in wound healing. Diabetes Care. 2021;44(9):e168–e169.

14. Sørensen LT. Wound healing and infection in surgery: the clinical impact of smoking and smoking cessation: a systematic review and meta-analysis. Ann Surg. 2012;255(6):1069–1079.

15. Ashour O, Al-Huneidy L, Noordeen H. The implications of vaping on surgical wound healing: a systematic review. Surgery. 2023;173(6):1452–1462.

16. McInnes E, Jammali-Blasi A, Bell-Syer SEM, Dumville JC, Cullum N. Support surfaces for pressure ulcer prevention. Cochrane Database Syst Rev. 2015;(9):CD001735.

17. Moore ZEH, Patton D. Repositioning for pressure ulcer prevention in adults. Cochrane Database Syst Rev. 2019;(5):CD009958.

18. Gefen A. The biomechanics of sitting-acquired pressure ulcers. J Tissue Viability. 2019;28(2):51–65.

19. Gillespie BM, Chaboyer WP, McInnes E, Kent B, Whitty JA, Thalib L. Repositioning for pressure injury prevention in adults. Int J Nurs Stud. 2014;51(11):1659–1671.

20. EPUAP/NPIAP/PPPIA. Repositioning and support surfaces. In: Prevention and Treatment of Pressure Ulcers/Injuries: Clinical Practice Guideline. 3rd ed. 2019.

21. Schultz GS, Sibbald RG, Falanga V, Ayello EA, Dowsett C, Harding K, Romanelli M, Stacey MC, Teot L, Vanscheidt W. Wound bed preparation: a systematic approach to wound management. Wound Repair Regen. 2003;11 Suppl 1:S1–S28.

22. Leaper DJ, Durani P. Topical antimicrobial therapy of chronic wounds healing by secondary intention. Surgery (Oxford). 2008;26(10):439–444.

23. Gethin G, Cowman S. Wound cleansing for pressure ulcers. J Wound Care. 2014;23(5):252–260.

24. Wounds International. International consensus: Optimising wound care with advanced dressings. London: Wounds International; 2016.

25. Wu SC, Driver VR. Dressings and topical agents for wounds. Clin Podiatr Med Surg. 2019;36(3):397–412.

26. Dumville JC, O’Meara S, Deshpande S, Speak K. Alginate dressings for healing pressure ulcers. Cochrane Database Syst Rev. 2013;(2):CD011277.

27. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Leg ulcer infection: antimicrobial prescribing (NG152). London: NICE; 2020.

28. Lipsky BA, Senneville E, Abbas ZG, Aragón-Sánchez J, Diggle M, Embil JM, Kono S, Lavery LA, Malone M, van Asten S, Urbancic-Rovan V, Peters EJG. Guidelines on the diagnosis and treatment of foot infection in persons with diabetes (IWGDF/IDSA). Clin Infect Dis. 2020;71(4):e121–e124.

29. Dumville JC, Owens GL, Crosbie EJ, Peinemann F. Negative pressure wound therapy for surgical wounds and chronic wounds. Cochrane Database Syst Rev. 2015;(6):CD004378.

30. EPUAP/NPIAP/PPPIA. Negative pressure wound therapy. In: Prevention and Treatment of Pressure Ulcers/Injuries: Clinical Practice Guideline. 3rd ed. 2019.

31. Keys KA, Daniali LN, Warner KJ, Mathes DW. Multivariate predictors of failure after flap coverage of pressure ulcers. Plast Reconstr Surg. 2010;125(6):1725–1734.

32. Sameem M, Au M, Wood T, Farrokhyar F, Mahoney J, Thoma A. A systematic review of surgical reconstructive procedures for pressure ulcers. Plast Reconstr Surg. 2011;127(1):94–102.

33. Santamaria N, Kapp S, Wilson J, Gerdtz M. Telehealth for wound management: systematic review and meta-analysis. J Telemed Telecare. 2018;24(10):639–655.

34. Kruse CS, Krowski N, Rodriguez B, Tran L, Vela J, Brooks M. Telehealth and patient satisfaction: a systematic review and narrative analysis. BMJ Open. 2017;7:e016242.

35. Danske Regioner/Sundhedsstyrelsen. Nationale og regionale aftaler og standarder for telemedicinsk sårvurdering og sektorovergange. Anvendes efter gældende lokale og regionale standarder.

36. Idensohn P, Woodmansey E, Bruwer F et al. International guideline on antimicrobial stewardship and the role of microbial-binding dressings in wound care 2026: infection prevention, control, early intervention and treatment. J Wound Care. 2026;35(5A):S1–S40. Findes her: https://www.magonlinelibrary.com/pb-assets/JOWC/JWC%20AMS%20Guideline%202026-1775837180780.pdf

Relevante online ressourcer

International Guideline – EPUAP/NPIAP/PPPIA

NICE – Pressure ulcers: prevention and management

TIME-modellen – Dansk Sygeplejeråd

Sårsmertealgoritme

Virksomhedsmedlem: