Tryksår – Behandling

Behandling
For tryksåret er forebyggelse og behandling sammenfaldende. I daglig
tale kaldes det trykaflastning, hvorved menes: når legemet synker ned i
materialet, fordeles trykket over en større flade og dermed væk fra
kroppens trykudsatte områder.

Trykaflastende hjælpemidler kan inddeles i to forskellige grupper:
Statiske og dynamiske – og henholdsvis som siddepuder og madrasser. De
statiske kan være traditionelt polyurethanskum eller termopåvirkeligt
skum. Der kan også være tale om kammerkonstruktioner, hvor indholdet kan
være luft eller geler – eller nu om stunder mere sjældent vand. De
dynamiske hjælpemidler er luftfyldte flerkammerprodukter hvor
lufttrykket veksler mellem kamrene i veldefineret rytme og ved hjælp af
pumpekraft. Tendensen går i retning af skum til forebyggelse – og luft
og dynamik til aflastning, når skaden er sket.

Ud over trykfordelende underlag går behandlingen ud på at repositionere. Lejring og siddestilling er vigtige indsatsområder.

Selve sårbehandlingen følger gængse principper med fjernelse af
nekrotisk væv, forhindring af udtørring, beskytte såret mod nedkøling og
vigtigst: mod nye trykskader gennem aflastning.

Moderne sårplejemidler, som agerer sugende, fugtbevarende og
beskyttende, kan anvendes, og skifteintervallerne kan derved forlænges.
Gaze-proppet tryksår er forbudt!

Topical negative pressure (TNP eller VAC) kan fremme sårhelingen
og medvirke til færre sårskifteprocedurer – især for meget store
tryksår.

Mobilisering må tilstræbes i muligt omfang. Optimering af
almentilstanden gennem hydrering, ernæring og normalisering af albumin
og hæmoglobin er vigtige mål for tryksårsbehandlingen.

Antibiotika bør have en meget beskeden plads i
tryksårsbehandlingen. Kun ved almen påvirkning fra det dybe tryksår i
form af bakteriæmi eller sepsis er der indikation. Vælg Diclosil og evt.
ciprofloxacin – eller iv. behandling (indlæggelse). Allerbedst hvis der
forud for antibiotikabehandling er gjort bloddyrkning.

Dyrkning foretaget fra et tryksår giver sjældent et kvalificeret grundlag for iværksættelse af antibiotikabehandling.

Anbefalinger:

• Fjen nekroser fra tryksåret (saks, kirurgisk pincet, skalpel) – vær indstillet på at den procedure skal gentages.

• Sårrensning bedst med vand evt. med flydende sæbe – anvend gerne håndbruser.

• Tilstræb fugtig sårheling, evt. med hydrogel eller alginat i kavitetssåret.

• Sugende bandage udenpå evt. blot bleen.

• Ved overfladiske tryksår kan skumbandage anvendes til at forlænge skifteintervallerne (op til 5 dage).

• Vær restriktiv med antibiotika – kun ved infektion i hudomgivelser og almenpåvirkning er der indikation.

• Bedøm og opret almentilstanden, væske ernæring m.m.

• Tab aldrig aflastningen af syne – husk siddestilling.

• Tænk på plastikkirurgi for udvalgte patienter.

Kirugisk behandling for tryksår kan blot bestå i effektiv
sårdebridering. En mindre gruppe patienter – kendetegnet ved at være i
god almentilstand og yngre – kan der ud over have fordel af
plastikkirurgisk lapplastik. Principperne er her sårbundsrevidering,
herunder afmejsling af knogle med osteomyelitis, samt erstatning af
defekten med myokutan lapplastik. Efterfølgende er aflastning fortsat et
nødvendigt krav. Der er en ikke ubetydelig recidivrate – som mere
ligger i lidelsens natur end i det operative indgreb.