Print Friendly, PDF & Email

Tryksår – Patofysiologi

Når hud og væv udsættes for tryk- og forskydningskræfter mellem overfladen og knogle, afklemmes kredsløbet i området, hvorefter vævet efter nogen tid (minutter – få timer) går til grunde i nekrose.

Ofte optræder skaden først i hudens øverste lag for først senere at omfatte alle lag og underliggende væv, herunder muskelfascie og muskelvæv. Muskelvæv er særligt trykfølsomt. Dette kombineret med opkoncentrering af tryk og skridkræfter mod knogle kan betyde initial trykskadeudvikling i dybden.

Den traditionelle inddeling af tryksår i grader bygger på sårdybden. Tryksårskategorier defineret af NPUAP og EPUAP kan downloades i afdelingen: Til Kittellommen

 

 

Tryksårs klassifikation:

Grad 0 er hudens naturlige reaktion på tryk, som kortvarigt efterlader et blegt område, som efterfølges af reaktiv rødme der senere forsvinder. Grad 0 regnes ikke for patologisk.

.

Vævet skal påvirkes i en tidsperiode, før skaden indtræffer. Illustrationen viser invers sammenhæng mellem trykpåvirkning og tid.
(Efter Reswick og Rogers 1976)

Kategori 1:

Permanent (non-blanchable) erythem i intakt hud. Mørk rød misfarvning af huden, præget af varme, ødem, induration.

Overfladisk vævsskade

Overfladisk skade, uden sår

Kategori 2:
Sår som delhudstab omfattende epidermis, dermis eller begge. Såret er overfladisk og præsenterer sig som en dermabrasion eller bulladannelse.

Sårdannelse

Sårdannelse, overfladisk

Kategori 3:

Fuldhudstab med skade, eventuelt nekrose, omfattende subcutis. Skaden kan nå ned til fascie, men ikke gennem denne. Der kan være underminering af såret.

Såret omfatter hudens lag

Såret gennembryder ikke fascie

Kategori 4:

Udbredt vævsdestruktion,
nekrose eller skade på muskel, knogle, bindevæv – med eller uden gennembrud af hud.

Med nekrose og underminering

Med underminering og knogle i bunden

Shear

Skridkræfter er specielt farlige for væv, der i forvejen er trykudsat, fordi der med relativt beskeden sideværts påvirkning af vævet sker en vridkraft af karrene, som derved aflukkes.
 
Typisk ses skridkræfter ved forkert siddestilling, eller når patienten skrider ned i sengen ved løft af hovedgærdet.
 

Shear kræfter