Tryksår – Forebyggelse

Tryksår forebygges ved at identificere de sygdomme og tilstande, som er forbundet med høj tryksårsrisiko og målrettet iværksætte trykaflastende tiltag.

Gennem årene er der udviklet en række risikoskorings-systemer, som alle gennem et pointsystem vægter borgerens risiko for at udvikle tryksår. Skoringssystemerne vægter forskellige forhold.

Risikofaktorer i de hyppigst brugte risikoskalaer

Risikofaktor	Norton	Gosnell	Knoll	Waterlow	Braden
Mobilitet	+	+	+	+	+
Aktivitet	+	+	+	–	+
Ernæringsstatus	– (+)*	+	+	+	+
Mental status	+	+	+	–	+
Inkontinens (opblødt hud)	+	+	+	+	+
Alm. fysisk status	+	–	+	+	–
Hudens udseende	–	+	–	+	–
Medicinering	–	+	–	+	–
Friktion	–	–	–	–	+
Vægt	–	–	–	+	–
Alder	–	–	–	+	–
Disponerende sgd.	–	–	+	+	–
Forlænget tryk
(op. leje, kørestol etc.)	–	–	–	+	–

*) Modificeret Nortonskala

(fra Tryksårsforebyggende hjælpemidler, Forsknings- og Udviklingscentret for Hjælpemidler og Rehabilitering, 1998)

Det bedst validerede af skoringssystemerne er Bradens Skoringsskala. Fælles for alle systemerne gælder imidlertid, at træfsikkerheden med hensyn til at forudsige, om den enkelte person vil udvikle tryksår, er meget ringe. Styrken ved systematisk at risikoskore ligger i den fokusskabende effekt – idet opmærksomheden på problemet skærpes hos sundhedspersonalet.

Al tryksårsforbyggelse bygger på aflastning. Herunder positionering og repositionering af den liggende eller siddende person.

Behov for uddannelse kan ikke understreges nok. Når et tryksår påvises skyldes det ofte, at der har været manglende fokus på risikoen og dermed på aflastning.

Trykaflastende produkter er i dag generelt i høj kvalitet. De skal imidlertid anvendes korrekt. Desværre ses eksempler på det modsatte. Et internationalt accepteret produktafprøvningssystem findes ikke. Derfor kan produkternes funktionalitet og kvalitet ikke direkte sammenlignes. Brugere såvel som fabrikanter kan kun være interesserede i, at et generelt accepteret testapparat etableres.