Historiske artikler om sår
Lektor Adam Bencard, Medicinsk Museion har gennem årene skrevet en lang række historiske artikler om sår til Bladet SÅR. Medicinsk Museion er del af Institut for Folkesundhedsvidenskab, København Universitet.
Nedenfor er en oversigt over disse artikler.
Ildens magt – brandsårsbehandlingens lange historie
Vores evne til at kontrollere og udnytte ildens kræfter har været en central del af udviklingen af menneskelige civilisationer – verden ville ikke være den samme, hvis ikke det var for ilden. Men lige så vigtig som den er, lige så sårbare er vi over for ildens rasende energi, og brandsår har gennem tiderne været en af de mest ødelæggende og vanskelige skader at behandle.
Et historisk overblik over sygdomsforståelse og behandlinger.
Diabetiske fodsår og amputationer
Diabetes i Antikken
I en gennemgang af historien om behandlingen af diabetiske fodsår og amputationer, er det dog umuligt at komme helt uden om en kort gennemgang af de tidligste observationer omkring diabetes, for at give kontekst til den senere historie.
Tryksår i lægevidenskabens lange historie
At det er skadeligt for kroppen at være sengeliggende i længere perioder, og at det i yderste konsekvens kan give alvorlige sår, har været anerkendt lige så lang tid, som man har historiske levn og nedskrevne anbefalinger fra lægegerningen.
Et sprog for lidelse, død og smerte
Fratager lægevidenskaben patienternes evne til selv at forstå og håndtere det, der gør ondt? Har jagten på biomedicinske løsninger gjort os til passive tilskuere til egen sygdom og sundhed og efterladt os uden sprog til at artikulere en selvstændig stillingtagen til de spørgsmål, som smerten, sygdommen og døden rejser? Er lægevidenskaben dermed blevet en trussel mod vores sundhed?
Morfinister og heroinisme – om den første opioidepidemi i slutningen af 1800-tallet – HISTORISKE SMERTER del 4
Først var opium en mirakelkur mod smerter, derefter håndkøbsmedicin. Senere blev det til opiumshuler og illegalt marked. Nu dræber opioider 100.000 amerikanere hvert år.
Giv mig noget mod smerten, nu! HISTORISKE SMERTER del 3
Smerte er en kompliceret og uomgængelig del af sårbehandling, både akut og kronisk. Ubehandlet eller negligeret smerte kan påvirke heling negativt, ligesom smerte indgår som en del af de komplekse omstændigheder, der er tilstede ved kroniske sår. Smerte og livskvalitet hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden.
AV! – forestillinger om smerte i lægevidenskabens historie. HISTORISKE SMERTER Del 2
Smerte er en kompliceret og uomgængelig del af sårbehandling, både akut og kronisk. Ubehandlet eller negligeret smerte kan påvirke heling negativt, ligesom smerte indgår som en del af de komplekse omstændigheder, der er tilstede ved kroniske sår.
AV! – forestillinger om smerte i lægevidenskabens historie – HISTORISKE SMERTER del 1
Smerte er en kompliceret og uomgængelig del af sårbehandling, både akut og kronisk. Ubehandlet eller negligeret smerte kan påvirke heling negativt, ligesom smerte indgår som en del af de komplekse omstændigheder, der er tilstede ved kroniske sår. Smerte og livskvalitet hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden. Men det er svært at få et godt videnskabeligt, fagligt og klinisk greb om smerte; der er ofte en markant undervurdering af, hvor komplekst et fænomen det egentligt er.
Lortemedicin – nye behandlinger til økosystemet indeni os
Kroppen består af mikroorganismer i komplekse økosystemer, der ikke nødvendigvis er fjendtlige. Det peger på nye behandlinger med levende organismer, der kan ændre flora i tarmen.
Epigenetik – ændrer grænserne for opfattelsen af arv og miljø
Måske bliver det miljø vi omgives af viklet ind i vores DNA, så arv og miljø, krop og kultur tenderer mod at smelte sammen?
Kroppen i tiden, tiden i kroppen – om kronobiologi og det indre ur
Kroppens biologiske rytme indgår i et kompliceret samspil med en række tidsgivere: lys/mørke,
fødeindtagelse, fysisk aktivitet, temperatur, og sociale interaktioner, der tilsammen hjælper kroppen
med at holde styr på 24-timers cyklussen. Måske er sårhelingen også påvirket af denne cyklus
Kropsbilleder – om Fritz Kahns illustrationer og metaforernes kraft
llustrationer og metaforer er ikke bare blomstrende sprogligt eller visuelt pynt. Metaforer er grundlæggende tankeredskaber, og meget af vores forestillingsverden er bygget op omkring dem. De gør det muligt for os, at forstå en del af vores virkelighed ved hjælp af en anden.
Diabetiske fodsår – et historisk overblik over sygdomsforståelse og behandlinger
Man behøves næppe at fortælle læsere af dette tidsskrift, at antallet af patienter med diabetes, både globalt og i dansk kontekst, er stigende, men det er værd at ridse tallene op.
Bakterier i såret, bakterier i tarmen – velkommen til fremtidens sårbehandling
Antibiotikaresistente mikroorganismer er allerede blevet identificeret som en af de store trusler mod folkesundheden i de kommende årtier, selvom vi bliver bedre til at håndtere og dosere de midler, vi har til rådighed. I sidste ende skal vi næppe regne med at kunne vinde et våbenkapløb mod mikroorganismerne, deres tilpasningsevne og evolutionære tricks kan vi næppe udkonkurrere.
Såret som økosystem.
Er et bakteriefrit sår et godt sår?
En probiotisk vending i sårbehandling er på vej.
Joshua Lederberg, nobelprisvindende mikrobiolog og en af de vigtigste figurer i molekylær- og mikrobiologien i det 20. århundrede, skrev i 2000 at synet på mikroorganismer gennem det 20. århundrede på godt og ondt kunne karakteriseres ret simpelt: ”We good; they evil.”
Fontaneller, simer og brændejern – historier om kunstige sår og god betændelse
Fortællingen om det lægelige efterspil efter Thorvaldsens død kan unægtelig lyde bizart for den moderne læser. Men i ganske lang tid i den vestlige medicins historie lavede læger og barberkirurger faktisk kunstige sår – udført med blandt andet knive, brændejern, kemikalier, lokalirriterende midler og særlige snore – som de holdt åbne på forskellige måder.
Sårbehandlingens lange forhistorie
Opfindsomme, skadelige og overtroiske – forslagene til sårbehandling er talrige, men motivationen har altid været at hele, et hul på kroppen, noget man ikke forstod.
Kroppen har altid været sårbar. Historien om sårbehandlingen er liget så lang som menneskehedens historie – vi plejede sår, da vi boede i huler, og sikkert før vi fik sprog.
Sygdomme i voks – en glemt lægevidenskabelig metode
På et hemmeligt dermatologisk museum i Paris gengiver voksmodeller sygdomme i naturtro modeller.
Voksmodeller af mennesker har lange rødder helt tilbage til oldtidens Ægypten. Voks har en særlig evne til at være livagtig – den kan efterligne kroppen med en grad af realisme, som andre materialer har svært ved at åbne.
Ambroise Paré – den skånsomme kirurg
Ambroise Paré ændrede i femtenhundredetallet måden at behandle skudsår til en mere skånsom behandling. Han stirrede sig ikke blind på modeluner i tidens kirurgiske praksis, men stolede på egne observationer og banede vejen for moderne medicins vurdering af behandlingstyper på baggrund af kontrollerede forsøg. Han udviklede også brugen af ligaturer under amputation.
Paracelsus – en læge foran og udenfor sin tid.
I 1541 døde en af medicinhistoriens mest interessante og radikale skikkelser: lægen, kirurgen, kemikeren, botanikeren, mystikeren og naturfilosoffen Philip Theophrastus Bombast von Hohenheim, bedre kendt som Paracelsus. I dag kender de færreste ham, men i hans samtid og i generationer efter spillede han en afgørende rolle blandt andet på grund af hans aggressive opgør med datidens medicinske ortodoksi.
”PÅ DETTE PRINCIP HAR JEG BASERET EN PRAKSIS”
Joseph Lister og den tidlige antiseptik
Joseph Lister var uddannet kirurg og blev efter sin uddannelse kirurg i Glasgow. Her stod han, ligesom hans kollegaer, hjælpeløse over for den meget høje frekvens af post-operative infektioner.
