Mit Sår
Bladet SÅR bringer løbende i en artikelserie ‘Mit sår’ artikler hvor patienter fortælle om oplevelsen med netop deres sår.
Nedenfor er en oversigt over disse artikler.
Hvis hun ikke havde nævnt trykkammeret, havde jeg nok mistet benet
DAGGI L. JENSEN
Blad #2, 2025
Et lille sår på skinnebenet udviklede sig til et behandlingskrævende mysterium, som hverken
biopsier eller hudtransplantation kunne løse. Først da en sygeplejerske nævnte trykkammerbehandling,
vendte det. Her fortæller Daggi sin historie.
En Uventet Rejse: Fra sår til heling og håb.
DORTHE LARSEN
Blad #4, 2024
Det hele starter tilbage i starten af april måned. Jeg husker det, som var det i går. Den 2. april bliver jeg henvist til Nykøbing Falster Sygehus fra min egen læge, fordi jeg havde fået et sår under foden.
17 operationer, et sår der ikke heler og et knækket liv
ERIK ROLSTED
Blad #3, 2024
I juni 2023 er jeg en aktiv, glad og kreativ mand, som kan få noget fra hånden. I dag, august 2024, er jeg vred og ked af det. Jeg er et helt andet menneske. Jeg synes, mit liv er blevet ødelagt.
En veteran og kræftoverlever: Fra kræftknude til heling
STEEN LEO JESPERSEN
Blad #2, 2024
Jeg var egentlig godt i gang med at nyde livet som pensionist, da jeg fik konstateret kræft i form af Liposarkom. Det betød, at jeg hurtigst muligt skulle have fjernet en kræftknude på armen. Lægen sagde, at hvis knuden ikke blev fjernet hurtigt, så ville kræften gå i knoglen. Det ville betyde, man måtte sætte armen af – så operationen blev hurtigt planlagt.
Alvorlig ulykke sætter en stopper for drømmeferien
Lars Holm
Blad #2, 2023
Vi hygger og går rundt i gaderne. Bagefter tager vi op til Golden Gate Park og ser Det Kinesiske Tehus. Så er det blevet sent på eftermiddagen, og vi bliver enige om at tage tilbage til hotellet for at få noget aftensmad og hygge os på værelset. Så vi går hen til et busstopsted og venter på bussen. Vi står og kigger efter bussen, og jeg ser den komme kørende. Så husker jeg ikke mere.
Blad #1, 2023
Jeg kunne stå og se på, hvordan først mit bukseben gik i stykker og derefter, hvordan kød og muskler blev flået fra hinanden. Pludselig brækkede lårbensknoglen med et smæld, og så skreg jeg meget højt. Jeg stod bare og holdt fast i rælingen og kunne intet gøre. Benet hang stadig fast, men kun i en strimmel kød. Vores maskinmester kom med en kniv og skar det sidste over, så jeg kunne komme fri og ned at ligge.
Mindre følsomhet og stadig færre tær!
Per-Christian Agerbek
Blad #4, 2022
Fra å ha levd “uhemmet og problemfritt” med diabetes begynte det med at jeg slo foten og tærne inn i en flyttekasse og fikk sår. ‘Det er jo ikke noe problem’ sa jeg da min kone påpekte at tåen var mørkeblå. ‘Så blir den lys ablå, gul og så helt fin igjen sa jeg, basert på tidligere erfaringer.
Et liv blev ødelagt
Britta Rasmussen
Blad #3, 2022
Den 26 april 1992 var Britta Rasmussen involveret i en ulykke, som totalt ændrede hendes liv: Hun var den ene af tre motorcyklister, som blev på påkørt af en 72-årig mand, der fik black out og kørte over i den forkerte vejbane. Efter 30 års pine og forsøg på at få et ødelagt underben og knæ til at fungere har Britta nu givet op og ladet sig amputere. Nu begynder en kamp for et nyt elektronisk knæ, som skal give Britta livskvaliteten tilbage
Hug en hæl!– fra ubetydeligt sår til underbens-amputation
Peter Østergaard
Blad #1, 2022
Forkert behandling har kostet min fod og min frihed. Tidligere overførsel til Videncenter for sårheling på Bispebjerg Hospital kunne formodentlig have sikret heling af såret. Lægen og plejepersonalet er second to none
Mødet med sundhedssytemet
Inger Hauerberg
Blad #4, 2021
Rette mand på rette sted. Sådan beskriver Inger Hauerberg mødet med Videncentret på Bispebjerg Hospital. Det var et splitsekunds uopmærksomhed, der en tidlig september morgen, ændrede vor planlagte destination fra Kastrup lufthavn til Bispebjerg hospitals skadestue.
“Hvornår lærer de det?”
Dorthe Simonsen
Blad #3, 2021
Jeg er chokeret over den dårlige behandling jeg fik af lægerne efter mit fald. Jeg har tænkt mig at klage. Jeg hedder Dorthe Simonsen og er pensioneret sygeplejerske. Jeg er rask, bortset fra at jeg får blodfortyndende medicin. Jeg vil fortælle om mit sår, fordi jeg har været igennem et langt forløb med det sår, jeg pådrog mig allerede i maj måned.
MIT SÅR “Det ender nok med, de tager hele benet”
Louise Gormsen, diabetespatien
Blad #3, 2020
”Du kan ikke tage på Jordomrejse ”…”det ender nok med, de tager hele benet”…”Hvis dit blodsukker ikke kommer ned, ender det med, du ikke ser dine børnebørn”… Ja, som diabetespatient skal man høre meget, før ørene falder af…
“Hvornår lærer de det?”
Dorthe Simonsen
Blad #2, 2020
“Jeg generer ikke mine fodsår – så generer mine fodsår ikke mig”. Jeg har over de sidste ca. ti år haft behov for en række kirurgiske indgreb på skiftevis højre og venstre fod for abscesser samt fjernelse af en inflammeret muskel. Jeg har fået amputeret 5. og 4. tå på venstre fod, grundet luksering af leddene, samt yderste led af 4. tå på højre fod, grundet knoglekontakt i et åbentstående gnidesår.
MIT SÅR “Jeg var ikke mig selv”
Rita Heissel Rohmann
Blad #3, 2019
Jeg er en kvinde på 74 år, som har gået i Videncenter for Sårhelings ambulatorium siden den 11. januar 2018. Jeg lider af Rosacea og har desuden forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal samt Glaucom.
Min historie handler om 2 sår.
MIT SÅR Benamputation – et bedre alternativ
Lise Jespersen
Blad #2, 2018
Sådan lød overskriften i sidste nummer. Her fortalte sygeplejerske Ulla Riis Madsen at amputation
i nogle tilfælde er at foretrække frem for årelange invaliderende forløb uden udsigt til sårheling.
I sin Phd. påviste hun, at allerede tre måneder efter amputation er livskvaliteten steget på områder
som fysisk funktion, mentalt helbred, vitalitet og kontakt til omverdenen. Efter 12 måneder er
livskvaliteten normaliseret på alle områder – og smerterne er væk.
Et langvarigt sårforløb ender…
Blad #1, 2018
Beretningen om Aksels forår i helvede. Første historie, som sætter fokus på sårpatientens oplevelser. Hvad skete og hvad kunne være gjort anderledes?
