Oftest mediale crus

• Overfladisk
• Uregelmæssige sårkanter/ landkortagtig
• Pigmentering (hæmosiderin)
• Lipodermatosclerose
• Staseeksem, maceration
• Varicer
• Ødem
• Tidligere sår/ar (recidivtendens)
• -/+ smerter

Se pjecen Sårsmertealgoritme på saar.dk

• Venøs insufficiens
– tromboser i vener
– klapinsufficiens
– skader på vener
(kirurgi, traumer)
• Familiær disponering
• Overvægt
• Immobilitet
• Iv-misbrug

• Venescanning (Duplex)
• Ankel-/armindexmåling ≥ 0,8 (udeluk iskæmi ved manglende fodpuls)
• Evt. podning
• Evt. biopsi (udeluk cancer)
• Evt. distal trykmåling

Se dopplervejledningen på saar.dk

• Klinisk diagnose understøttes af venescanning
(Duplex/funktionel)

• Kompression
• Elevation
• Venepumpe-øvelser
• Hudpleje
• Antibiotika ikke rutine

• Kompression

  
  

• Læs om antibiotika

• Fugtig sårheling -/+ sølvprodukter
• Eksembehandling

• Excision og hudtransplantation
• Evt. lokal venekirurgi

Antibiotika er ikke rutine – men ved klinisk infektion.

Fod evt. distalt på crus.
Ofte multiple sår

• Svære sårsmerter
• Nekrose
• Udstanset sår
• Dybt til fascie /sene /knogle
• Claudicatio intermittens
• Hvilesmerter
• Bleg fod ved elevation
• Lindring ved nedhængende ekstremitet
• Atrofi

Se pjecen Sårsmertealgoritme på saar.dk

• Aterosklerose
• Tobaksrygning
• Diabetes
• Hypertension
• Hyperkolesterolæmi

• Fodpuls
• Ankel-/armindex (ABI)
• Distal trykmåling
• Elevationstest

Se dopplervejledningen på saar.dk

• Manglende fodpuls
• ABI<0,8
• Tåtryk <50 mmHg
• Kritisk iskæmi:
   ankel: < 50 mmHg
   tå: < 30 mmHg (vejledende værdier)

 

• Karkirurgisk vurdering
• Revaskularisering
• Mobilisering/aktivering
• Tobaks- og nikotinophør
• Lipidsænkende medicin
• Trombocythæmmer (hjertemagnyl)
• Blodtryksregulering
• Smertebehandling
• Aflastning
• Evt. HBO

Se pjecen Sårsmertealgoritme på saar.dk

• Ved tør nekrose: tør sårheling (pga. infektionsrisiko) indtil demarkering og afstødning
• Ved våd nekrose: sårrevision / larveterapi

• Larveterapi – kun efter revaskularisering.

• Karkirurgi (revaskularisering)
• Ballondilatation (PTA)
• Bypass-operation
• Amputation

Antibiotika er ikke rutine – men ved klinisk infektion.

• Læs om antibiotika

Fodens trykpunkter.
Mellem tæer.

• Nedsat sensibilitet
• Sjældent smerter
• +/- nekroser
• -/+ ødem
• Foddeformitet
• Hård hud (hyperkallositeter)
• Dybt sår (knogle-/ledkontakt)
• OBS infektion og iskæmi

Se pjecen Sårsmertealgoritme på saar.dk

• Neuropati (pga. diabetes, alkohol, rygsygdom, kemoterapi)
• Iskæmi
• Infektion

• Undersøg altid begge fødder og kontrollér fodtøj
• Anvendes det aflastende fodtøj
• Monofilament
• Vibrationssans
• Tåtryk

• Neuropati
• Evt. iskæmi

• Aflastende fodtøj
• Infektions- og ødemkontrol (antibiotika og kompression)
• Multidicplinært team
• Evt. karkirurgisk vurdering

• Antimikrobiel behandling

• Ødemkontrol med kompression

• Fugtig sårbehandling
• Infektionskontrol
• Kompression
• Gentagen debridering
• Evt. NPWT
• Evt. larveterapi

• Kirurgisk (gentagen) sårrevision
• Korrektion af foddeformiteter
• +/- nekroser
• Evt. karkirurgi
• Evt. amputation

+ Antibiotisk behandling
(altid ved knoglekontakt).

• Læs om antibiotika

Trykudsatte steder (knoglefremspring).

• Sårdybde (kategori 1-4)
• Nekroser
• Underminering
• Hudomgivelser (eksem/ trykpåvirkning)
• Infektion
• -/+ Smerter (eksem/trykpåvirkning/fugtskade/IAD)

Se pjecen Sårsmertealgoritme på saar.dk

• Immobilisation
• Tryk, shear og friktion
• Fugt
• Dehydrering
• Underernæring
• Lammelser
• Iskæmi (hælsår)
• Almen svækkelse

Se pjecen Sårsmertealgoritme på saar.dk

 

• Undersøg trykpåvirkning ved lejring, medicinsk udstyr, siddestilling, fodtøj og bandager
• Evt. debridering for sårvurdering (kategoriinddeling)
• Sjældent relevant at pode
• Evt. MR scanning (kategori 4/ siddesår)
• Risikoscoring

• Sårets typiske placering over knoglefremspring

Aflastning:
 • Underlag (sidde/ligge)
 • Hæle
 • Siddestilling/lejring
 • Antibiotika ved almén påvirkning/ostit

Se EPUAP guidelines til forbyggelse og behandling af tryksår på saar.dk

• Debridering/fjernelse af nekroser
• Fugtig sårheling
• Beskyt såromgivelser
• Undgå bandagemateriale i kavitetssår
• I særlige tilfælde NPWT

Se EPUAP guidelines til forbyggelse og behandling af tryksår på saar.dk

• Evt. kirurgisk revision
• Evt. plastikkirurgi på egnede patienter (lapkirurgi/ostitsanering)

Antibiotika er ikke rutine. (+ ved sepsis).

• Læs om antibiotika

Fortrinsvis crus
Ofte multiple

Immunologisk sår, typisk

Immunologisk sår, Pyoderma ganggraenosum

Immunologisk sår, Vaskulitis (=typisk)

• Svære smerter
• Violette sårkanter
• Underminering
• Hurtig vævsdestruktion
• Evt. symmetriske
• Anden immunologisk lidelse
• Pathergi (nye sår eller kraftig forværring af sår efter traume)

Se pjecen Sårsmertealgoritme på saar.dk

• Immunologisk reaktion på systemsygdom (inflammatorisk tarmsygdom, artrit og cancer)
• Medikamentel
• Bakteriel
• Traume

• Blodprøver (immunologisk udredning)
• Biopsi for at udelukke anden sygdom
• Eftersøg primær lidelse

• Klinisk præsentation, understøttet af biopsi og evt. systemsygdom

• Specialistbehandling
• Immunsuppression
• Smertebehandling

Se pjecen Sårsmertealgoritme på saar.dk

• Lokal steroidbehandling
• Fugtig sårheling evt. lokal smertebehandling
• Undgå pathergi/mekanisk skade

• Fugtig sårheling evt. lokal smertebehandling.

Se pjecen Sårsmertealgoritme på saar.dk

• Ikke kirurgi i aktiv fase, da det kan forværre tilstanden (pathergi)

Antibiotika er ikke rutine.

• Læs om antibiotika

Universelt

• Vævsvitalitet
• -/+ nekroser
• Underminering
• Substanstab
• Hæmatom
• OBS compartment syndrom

• Skadesmekanisme
• Høj- eller lavenergi traume
• (OBS blødning ved AK-behandling)

• Hæmatom-udvikling
• Underliggende brud
• Infektion (herunder nekrotiserende bløddelsinfektion)
• Læsionens udstrækning
• (OBS decollement)

• Kendt traume (kan være glemt)

• Akut fase: Tetanus profylakse
• Oftest profylaktisk antibiotika
• Evt. suturering

• Læs om antibiotika

• Sårrensning (OBS fremmedlegemer)
• Sårrevision • Fugtig sårheling
• Kompression
• NPWT

• Fugtig sårheling

• Vakuum (NPWT - TNP)

• Kompression

• Sårrevision (OBS underminering, nekroser, hæmatom)
• Hudtransplantation

Evt. antibiotika.

• Læs om antibiotika

Hvad
• NPWT: Negative pressure wound therapy
• TNP: Topical Negative Pressure
• Stilmulerer karnydannelse, fjerner sekret og bakterier, reducerer ødem

Hvem og hvorfor
• Såret skal have helingspotentiale
• Accelerere sårheling
• Traumesår med substanstab og kirurgiske sår
• Fiksering af udvalgte transplantater
• Udvalgte tilstande: NPWT med skyllefunktion

Hvordan
• Special skum og/eller gaze, bandageret med film til luftæthed.
Sugeslange fra bandage til mekanisk sugepumpe. Undertryk 80-125 mmHg - kontinuerligt.
Mulighed for intermitterende undertryk og skyllefunktionp>

Frekvens
• Omlægges 2-3 gange om ugen, hvis forventet granulationsvæv opnås. Ved manglende granulation afsluttes behandlingen.
• Ved systemstop over timer, bør bandage omlægges/fjernes (infektionsrisiko).

Kontraindikation/forsigtighed
• Kontraindikation ved cancersår, blottede kar
• Forsigtighed ved iskæmi, dysreguleret AK-behandling,fistler og blottede tarme

Hvad
Systemisk antibiotika:
• Intravenøst, peroral

Lokalbehandling:
• Debridering, sårrevision
• Sårprodukter indeholdende sølv, iod, honning, eddike, PHMB mm.

Hvem og hvorfor
• Hævelse, varme, rødme, smerte, øget sekretion og lugt). Antibiotika vejledt af dyrknings- og resistenssvar
• Ved diabetiske fodsår behandles forebyggende, hvis risiko for knoglebetændelse / kontakt til knogle i sår
• Antimikrobielle produkter ved sårinfektion

Hvordan
• Antibiotika rettes mod specifikke bakterier. Eks: dicloxallin/ flucloxacillin mod staf. aureus. Ciprofloxacin mod gram negative bakterier. Penicillin mod streptokokker. Metronidazol mod anaerob vækst
• Lokale antimikrobielle produkter anvendes afhængig af sårtype og af de benyttede produkters egenskaber

Frekvens
• Antibiotika, jævnfør kliniske guidelines
• Lokal antimikrobielle produkter afhængig af produktvejledning

Kontraindikation/Forsigtighed
• Kontraindikation: Allergi
• Ved ciprofloxacin undgå soleksponering. Ved metronidazol undgå alkohol
• Forsigtighed: Dosisjustering af antibiotika ved nyre- ogleverinsufficiens. Dosering ift. vægt. Risiko for resistensudvikling ved lokal antibiotikaanvendelse

Hvad
• Biologisk sårrensning. Sterile fluelarver opløser nekroser og fjerner bakterier

Hvem og hvorfor
• Overfladenekroser i fugtige sår med helingspotentiale
• Supplerer kirurgisk oprensning
• Kirurgisk oprensning ikke mulig

Hvordan
• Biobag eller ”frie” larver, 10 larver pr. kvadratcentimeter sår.
Bandageres med luftig gaze, tåler ikke okklusion eller tryk • Repositioneres dagligt i såret (biobags)

Frekvens
• Tilses dagligt. Udskiftes hver 3.-5- dag indtil ønsket oprensning

Kontraindikation
• Forsigtighed ved blødning. Patient-aversion. Trykbelastede sår.
• Reduceret effekt ved pseudomonas og colibakterier

Hvad
Bandager:
• Med og uden semipermeabel overflade (skum, film mm.)
• Gelerende (alginat, hydrofiber)
• Hydrogel

Hvem
• Alle sår
• Undtagelse: Ved tørre nekroser tør sårheling indtil demarkering og afstødning
• Generelt skal sår ikke behandles med antibiotika, kun ved klinisk infektion

Hvordan
• Valg af egnet bandage foretages ud fra struktureret sårvurdering med fokus på sårtype, sårfase, placering samt sekretionsmængde
• Bandage bør gå 1-3 cm uden for sårkant

Frekvens
• Skiftningsfrekvensen af de enkelte bandager afhænger af sekretmængde og af de benyttede bandagers materialer og egenskaber
• Bandage med mindre absorptionskapacitet vælges i takt med at sekretionen aftager

Kontraindikation/forsigtighed
• Forsigtighed: Hydrokolloidbandager til patienter med diabetiske fodsår. Hvis de anvendes, da tæt observation for infektion

 

Hvad
Multikomponentbandager består af flere forskellige bandage typer

Hvem og hvorfor
• Ødemtilstande, lymfødem, venøs insufficiens
• Mest effektive bandage
• Er en kombination af forskellige typer bind med forskellige egenskaber

Hvordan
• Anlægges efter producentens vejledning

Frekvens
• Ved opstart skiftes ofte hver 3.-4. dag, herefter 1-2 gange ugentlig. Ved gennemsivning suppleres med absorberende bandager udenpå kompressionen

Kontraindikation/forsigtighed
• Forsigtighed ved iskæmi og/eller neuropati
• Uegnet ved kritisk iskæmi

Hvad
Elastiske bandager (Langstræksbandager)

Hvem og hvorfor
• Ødemtilstande, venøs insufficiens
• Er specielt velegnet til inaktive patienter. Forsigtighed ved nedsat blodforsyning
• Kan genanvendes

Hvordan
• Anlægges med spiralteknik, fra tæernes grundled indtil 1-2 cm under knæhasen. Anlægges med gradueret tryk, faldende tryk opefter. Polstring ved knoglekanter/udligning af konturforskelle

Frekvens
• Som udgangpunkt dagligt.

Kontraindikation/forsigtighed
• Forsigtighed ved iskæmi og/eller neuropati. Aftagning til natten ved iskæmi, genanlægges inden mobilisering
• Ved kritisk iskæmi daglig observation og omlægning.

Hvad
Uelastiske bandager (Kortstræksbandager)

Hvem og hvorfor
• Venøs insufficiens, ødemtilstande
• Optimal effekt ved muskelaktivitet. Begrænset effekt ved immobilitet
• Tolereres bedre ved dårlig blodforsyning, som ikke bliver kompromitteret i hvile

Hvordan
• Anlægges med spiralteknik, fra tæernes grundled indtil 1-2 cm under knæhasen. Anlægges med gradueret tryk, faldende tryk opefter. Polstring ved knoglekanter/udligning af konturforskelle

Frekvens
• Som udgangspunk dagligt. Bandagerne kan blive på om natten. Vælger man, at tage dem af til nat, skal de genanlægges umiddelbart efter at patienten er stået op

Kontraindikation/forsigtighed
• Forsigtighed ved iskæmi og/eller neuropati
• Ved kritisk iskæmi daglig observation og omlægning

Hvad
Behandlerstrømpe
(Inderstrømpe ca. 10 mmHg. Yderstrømpe ca. 20 mmHg.)

Hvem og hvorfor
• Lette ødemtilstande
• Egnet til selvbehandling

Hvordan
• Følg producentens vejledning med hensyn til opmåling og anvendelse

Frekvens
• Inderstrømpe kan beholdes på om natten
• Inderstrømpe bør skiftes daglig

Kontraindikation/forsigtighed
• Forsigtighed ved iskæmi og/eller neuropati

Hvad
Uelastiske bandager (Kortstræksbandager)

Hvem og hvorfor
• Venøs insufficiens, ødemtilstande
• Optimal effekt ved muskelaktivitet. Begrænset effekt ved immobilitet
• Tolereres bedre ved dårlig blodforsyning, som ikke bliver kompromitteret i hvile

Hvordan
• Anlægges med spiralteknik, fra tæernes grundled indtil 1-2 cm under knæhasen. Anlægges med gradueret tryk, faldende tryk opefter. Polstring ved knoglekanter/udligning af konturforskelle

Frekvens
• Som udgangspunk dagligt. Bandagerne kan blive på om natten. Vælger man, at tage dem af til nat, skal de genanlægges umiddelbart efter at patienten er stået op

Kontraindikation/forsigtighed
• Forsigtighed ved iskæmi og/eller neuropati
• Ved kritisk iskæmi daglig observation og omlægning

Hvad
IPC (Intermittent Pneumatic Compression)

Hvem og hvorfor
• Svære ødemtilstande • Ved behandlingsresistent ødem, supplement til kompressionsbandagering
• Visse iskæmiske tilstande
• Pneumatisk kompression med manchet/støvle, som skaber en pulserende og masserende virkning, der reducerer ødemtilstanden

Hvordan
• Specialistopgave • Angivelse af manchetstørrelse og funktion

Frekvens
• Behandlingsvarighed min. ½ time 2 gange dagligt med intensitet på 30-60 mmHg. Intensitet tilpasses den kliniske tilstand

Kontraindikation/forsigtighed
• Kontraindikation: Nylig dyb venøs trombose
• Begynd evt. med et ben. OBS. vejrtrækning/lungestase