Print Friendly, PDF & Email

DSFS' Årsmøde 2021

aarsmoede2021-program.pdfDSFS’ årsmøde 2020 var planlagt afholdt i samarbejde med International Lymphoedema Framework (ILF) Danish Lymphoedema Framework (DNL / DLF).  Mødet blev imidlertid udsat/aflyst på grund af Corona-restriktioner, men gennemføres nu i 2021. Lørdagen er patientdag med lymfødempatienter.

 

Årsmødet 2021 bliver således en integreret del af den 10. Internationale Lymphoedema Framework-konference. Det giver deltagerne mulighed for at veksle mellem det internationale program og DSFS’ helt selvstændige program (overvejende på dansk). Det samlede (og foreløbige program) for hele konferencen findes på hjemmesiden 2021ilfconference.org.

Bestyrelsen håber, at rigtigt mange medlemmer har lyst til at deltage i konferencen/årsmødet og derfor tilmelder sig, så vi igen kan mødes om det faglige og samtidigt netværke og nyde det sociale samvær med fagfæller. Tilmeldingen er åben!

 

Tid: torsdag den 18. november til lørdag den 20. november 2021

Sted: The Hangar på Comfort Hotel Copenhagen Airport i Kastrup

Program: Se program her, pdf

 

Deltagerbetaling og tilmeldingsprocedure

Som medlem af DSFS er deltagerbetalingen reduceret i forhold til de øvrige deltagere, og konferencemiddagen er inkluderet. Prisen er 475 EUR pr. deltager med DSFS-medlemskab og inkluderer følgende:

  • Indgang til udstillingsområde og planchepræsentationer
  • Adgang til alle plenumpræsentationer og sideløbende mindre sessioner tilrettelagt både af ILF og af DSFS
  • Adgang til alle af industrien sponsorerede symposier
  • Deltagerbevis
  • Forfriskninger formiddag og eftermiddag alle tre konferencedage
  • Frokost torsdag, fredag og lørdag
  • Konferencemiddag torsdag aften (skal bestilles ved tilmeldingen, men er inkluderet i konferenceafgiften for DSFS medlemmer)
  • Konferenceprogram og tote bag (mulepose)

Registreringsprocessen er ikke kompliceret, men I får lige et par tips her:

  • På 2021ilfconference.org starter du med at klikke på Registration.
  • Opret derefter et password ved at vælge Create an account, hvorefter du indtaster din mailadresse, dit navn og vælger et password, som skal gentages. Der er nogle krav til password: mindst 8 tegn, mindst et ciffer, mindst et stort bogstav (A-Z), mindst et lille bogstav (a-z) samt mindst et af følgende specialtegn #$^?=!*()[]%& (fx juhU&ar2, men find selv på noget).
  • Når du har oprettet dit password, får du en e-mail, hvor du skal klikke på et link for at bekræfte din mailadresse. Herefter kan du logge på tilmeldingssiden.
  • I forbindelse med udfyldelse af tilmeldingssiderne bliver du også spurgt om dit medlemsnummer i DSFS og betalingsform.

Medlemsnummeret finder du på din seneste kontingentfaktura eller oversigten fra Betalingsservice for september måned 2021). Der er mulighed for betaling med kreditkort (fx VISA/Dankort) og elektronisk faktura fx til en offentlig arbejdsgiver (EAN-fakturering). Ved EAN-fakturering skal du vælge ”External payment” og så skal du sende en mail til CAP-partner (på dansk) med angivelse af EAN-nummeret (er forklaret på tilmeldingssiden).

  • Husk at bestille konferencemiddag torsdag aften, hvis du vil deltage i denne sociale del af konferencen (er inkluderet i deltagerbetalingen for DSFS-medlemmer).
  • I forbindelse med konferencetilmeldingen er der også mulighed for at bestille hotelovernatning og deltagelse i et ”Run & Yoga” arrangement lørdag morgen. Overnatningspriserne fremgår af tilmeldingssiderne.
  • Ved tvivlsspørgsmål om tilmelding og registrering kan der rettes henvendelse på dansk til CAP Partner på e-mail info@cap-partner.eu.